"PAINTING-CUTTING-WEAVING"

Painting-cutting-weaving udviklede og skabte jeg under mine undersøgelser og afprøvninger af hvordan jeg kunne virkeliggøre  det behov jeg havde for at ændre min maleriske praksis. Jeg ville have Lærredet væk fra blindrammen og overføre mit maleri ind i en ny kontekst.

Den metode og de materialer jeg bruger og som udløber af disse undersøgelser består af afskårne hørlærred rester som jeg med acrylfarve bemaler på for og bagside. De bearbejdede hørlærreder cuttes/klippes i forskellige bredder og væves/flettes til lange baner, hvor mønster og gentagelsen i selve væveteknikken er med til at skabe varierende transparens og åbenhed.

Selvom mine installationer virker meget planlagte og styrede, er min arbejdsproces en vekselvirkning mellem det spontane og det konkrete.

Farve, Form og størrelse på mine installationsværker er som udgangspunkt på forhånd givet, dog med mulighed for ændringer undervejs. Selve væveteknikken hvor mellemrum bredde og farve flettes sammen er en spontan og uforudsigelig proces, hvor det færdige resultat kan være både overraskende og bringe ny indsigt med sig.

Jeg holder meget af formens begrænsning og jeg holder meget af den spontane ikke kontrollerede proces.

Mine installationer kan ophænges på forskellige måder.

Lene Juhler 2023

"UDSTILLING BRYGGEN"

Af Kunsthistoriker Trine Grøne, Museumsinspektør Vejle Museerne- Vejle Kunstmuseum 2015:

At sysle: ordet er ifælge Den Danske Ordbog afledt af oldnordisk sysl', virksomhed', jævnfør syssel. Ordet beskriver en stilfærdig, uforpligtende beskæftigelse eller en mindre anstrengende virksomhed. Lene Juhler bortæller at netop begrebet "syssel" optager hende for tiden. Ideen om den omstændighed og tid, der traditionelt er lagt i små og store opgaver. En syssel er ofte knyttet til kvindelige gøremål, såsom broderi og madlavning. Værket er en del af en serie malerier, hvor processen er karakteriseret ved meditativ fordybelse i den maleriske proces gennem arbejde med linjer eller streger i mange lag, hvorved skygger og nuancer opstår og forandrer helhden. De mange linjer og streger minder om et omhyggeligt udformet broderi. De forskellige lag anes gennem hinanden og får betydning, uanset om de figurer i forgrunden eller træder tilbage. Der er noget ornamentalt i fladearbejdets linjer, hvor helheden synes at træde frem som et andet landskab med luft og hav og med tre markante figurer, der symmetrisk dominerer den abstrakte komposition. Lyset i værket synes at flimre og være i konstant bevægelse. Lene Juhler henviser til en barndomsoplevelse, hvor hun var meget fascineret af det anderledes billede, blikket gennem persiennerne for vinduet gav af skoven og naturen udenfor, I billedet svæver kokoner omkring, ind og ud af billedfladen i et næsten flimrende hav af lys. Et flimrende lys, der antyder maleriets mange lag af betydninger. Kokonen er et tilbagevendene motiv i Lene Juhlers kunst. Kokonen skan henvise til sommerfuglens beskyttende skal eller gærdesmuttens nærmest vævede rede som arnested for det næste liv eller udviklingsstade. Farverne er subtile fra sart beige rosa, en blågrå nuance og sort.

Lene Juhlers kunstneriske praksis i øvrigt er bredt funderet i maleri, grafik /linoliumssnit) fotografi og installation. Hun er som kunstner autodidakt og er medlem af BKF, KKS og aktivt medlem af Fyns Grafiske Værksteder.

Oprindeligt uddannet fra Designskolen i Kolding har lene Juhler ført sin kunst frem til idag også at omfatte socialt design, et koncept, der går på tværs af kunst, forskning og sociale aktiviteter

Udstillingerne "Johanne-Christine" og "Barnets stemme" smelter begge maleri og installation sammen. "Johanne-Christine" smelter fortid og nutid, det hinsides og det nærværende sammen til en rejse ind i et spirituelt univers, der rejser spørgsmål om en kvindes skæbne. "Barnets stemme" på Vejle Kunstmuseum, som blev åbnet af Kulturminister Marianne Jelved, har berørt mange med sine hudløse børneportrætter i store formater, installeret med lydspor og skulpturer. Lene Juhler fokuserer ofte på det helt nære, stille og usagte. Det mærker man også i hendes linoliumssnit, hvor det enkle medie synes at bidrage med en frihed, til eksperimenter med lys og mørke, hvor højlyset sættes i fokus på særlige karaktertræk, i naturskildringen, portrættegningen eller det enkle, ornamentale og abstrakte udtryk.

Af Inspirationskilder henviser Lene Juhler til Edward Munchs hudløse udtryk uden filter. Og til Georgia O'Keeffes's konsekvente motivbehandling. Også Louise Bourgois' særlige formsprog står kunstneren nært. Lene Juhlers har også tråde til portrætkunsten og naturstudierne, men også til den installatoriske kunst, hvilket skaber en flerstemmighed i det kunstneriske udtryk. Lene Juhler åbner også spørgsmålet om, hvad kunst kan på en ny måde, hvor netop det sociale design i "Barnets stemme" lader kunsten give sprog til tabubelagte emner.